Om projektet

Projekt oversigt

  • Placeret nordvest for Demstrup i Silkeborg Kommune
  • Antal vindmøller: 3 møller
  • Vindmølle højde: op til 142,5 meter ved vingespids
  • Antal ha. solceller: op til 8 ha.
  • Installeret kapacitet: ca. 17,4 MW (vind-MW/sol-MW)
  • Forventet produktion: ca. 42.400 MWh/år. Produktionen vil kunne dække ca. 10.600 husstandes årlige elforbrug ved et forbrug på 4.000kWh/år.
  • Energiparkens forventede levetid: op til 30 år

Om projektet

Vindpark Marsvinslund ApS ønsker at opstille 3 vindmøller i et område nord for herregården Marsvinslund i den nordvestlige del af Silkeborg Kommune umiddelbart op til grænsen til Viborg Kommune.

Foruden vindmøllerne agter Vindpark Marsvinslund ApS at etablere en solcellepark på op til 8 hektar.

 

De tre møller er Vestas V126 møller og har en en kapacitet på 3,6 MW, samt en totalhøjde på op til 142,5 m. Produktionspotentialet for området op til ca. 36.000 MWh pr. år, hvilket svarer til, at vindmøllerne kan forsyne ca. 9.000 husstande med CO2-neutral strøm, ved et forbrug på 4000 kWh/år.

Solcelleparken forventes at producere ca. 6.400 MWh årligt, hvorved ca. 1.600 husstande, ved et forbrug på 4000 kWh/år, vil kunne blive forsynet med CO2-neutral elektricitet.

 

Gode kilder til information om vindmøller og vedvarende energi

VidenOmVind

Flere af VE-branchens organisationer og virksomheder står i fællesskab bag ved VidenOmVind.

VidenOmVind har som overordnet mål at bidrage til, at opstillingen af nye vindmøller i kommunerne sker på et veloplyst grundlag med henblik på at fremme et godt naboskab til vindmøllerne. Formålet er at skabe en god dialog såvel lokalt som nationalt med naboer, borgere, politikere, embedsmænd og journalister.

Du kan klikke her for at besøge deres hjemmeside.

Green Power Denmark

Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og fungerer som talerør for den danske energisektor. Sammen med dets medlemmer arbejder de for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energien.

På Green Power Denmarks hjemmeside, kan du opdatere dig i diverse nyheder, der relatere sig til den danske og europæiske energisektor.

Du kan klikke her for at besøge deres hjemmeside.

Ofte stillede spørgsmål

Kan møllevinger genanvendes?

Den danske vindmøllebranchen har i mange år arbejdet på at genanvende så mange af komponenterne i en vindmølle som overhovedet muligt. Arbejdet har resulteret i, at ca. 90 pct. af en vindmølle i dag kan genanvendes. Det sker efter ca. 30 års drift.

De ca. 10 pct. som endnu ikke kan genanvendes består primært af vinger og andre kompositdele. Disse dele deponeres eller bruges i cementproduktion i Tyskland. En mindre del bruges herhjemme i f.eks. støjskærme, cykelskure og legepladser.

Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.

Hvor meget må vindmøller støje?

Vindmøller skal døgnet rundt overholde støjkrav på 42 dB og 44 dB ved henholdsvis 6 og 8 m/s. Støjkravene er fastsat ved disse vindhastigheder, fordi det er her vindmøllerne støjer mest.

I særligt støjfølsomme områder, for eksempel beboelseskvarterer og sommerhusområder, må vindmøller maximalt støje 37 dB eller 39 dB ved 6 og 8 m/s.

Vedrørende lavfrekvent støj

Vindmøller opstillet efter 1/1 2012 skal døgnet rundt overholde et krav om maksimalt 20 dB lavfrekvent støj til naboer – beregnet inde i nabohuset. Kravet gælder uanset, om møllen står i det åbne land eller i nærheden af et støjfølsomt område.

Støj fra nye, store vindmøller har en relativ mindre andel af lavfrekvent støj sammenlignet med ældre, store vindmøller.

Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.

Hvordan opstår skyggekast fra vindmøller – og hvor stort er problemet?

Forudsat at solen skinner, vil vindmøller ligesom andre konstruktioner kaste skygge på deres omgivelser. Ved vindmøller opstår skyggekast, når vingerne ved rotation passerer ind foran solen og kaster skygge et kortvarigt øjeblik, der opfattes som et blink.

Kommunerne følger i deres administrative praksis en vejledning fra Miljøministeriet, der anbefaler, at naboejendomme på årsbasis maksimalt må udsættes for en skyggetid på 10 timer. Vindmøllens drift programmeres, så den overholder dette krav.

Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.